dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Roskilde overtager festival-jord lovligt

Når kommunen vælger overtage dele af planteskoleejer Keld Bjerregaards jord uden hans samtykke, er det i overensstemmelse med loven
KORT NYT
28. FEB 2012 11.24

ROSKILDE: I sagen om den attraktive 90.000 kvadratmeter store nabogrund til Roskilde Festivalen har Roskilde Kommune nu valgt at ekspropriere - altså at overtage ved lov uden ejerens samtykke - dele af jorden, som tilhører planteskoleejer Keld Bjerregaard.

Og det er til stor glæde for Roskilde Festivalen - sagen går nemlig i korte træk ud på, at festivalen i mange år lejede grunden af Keld Bjerregaard. Han opsagde  kontrakten, fordi han angiveligt var utilfreds med, at festivalen havde opfordret kommunen til at ekspropriere jorden og dermed give festivalen mulighed for at leje den endnu billigere, skriver Berlingske.

Keld Bjerregaard og kommunen indgik i forhandlinger, men disse gik i vasken, da man ikke kunne nå til enighed om prisen.

Men ifølge Grundloven kan staten overtage privat ejendom ved magt, hvis afståelsen sker af hensyn til almenvellet - altså sker til gavn for samfundet. Dette gav kommunen mulighed for at ekspropriere arealet for at realisere lokalplanen.

lcl

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/roskilde-overtager-festival-jord-lovligt

GDPR