En opgradering af Rute 9 fra Svendborgsundbroen over Tåsinge og Langeland frem til Spodsbjerg, så trafik fra Fyn nemt kan komme til Lolland og få glæde af den kommende Femern-forbindelse, kommer langt nede på prioriteringslisten over trafikinvesteringer, oplyser trafikminister Magnus Heunicke (S) til Fyns Amts Avis.
Ministeren roser dog, omend uforpligtende, de tre borgmestre, Svendborgs Lars Erik Hornemann (V), Langelands Bjarne Nielsen (V), og Lollands Holger Rasmussen (S) for at tænke Femern-forbindelsen ind i planen, der hedder 'Fra omvej til smutvej'. Men ros eller ej, så er der altså ikke penge til dem.
Hvis noget skal kunne redde dele af planen, så er det, at Rute 9 er planlagt udbygget til modulvogntog, så der kan køre modulvogntog på hele strækningen mellem Odense og Maribo. Måske kan der på den konto blive plads til at overveje omfartsveje eller overhalingsspor på udvalgte strækninger, siger ministeren til avisen, men altså stadig uden at hæfte penge på den mulige overvejelse.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.