RØDOVRE: Den nye musikskole i Rødovre skal udsmykkes, så derfor inviterer kommunen professionelle kunstnere med interesse og erfaring for kunst i det offentlige rum til at deltage i et open call. Kunstrådet ønsker forslag til et blivende kunstværk til foyeren på musikskolen.
- I Rødovre ser vi kunsten som en vigtig del af vores liv og hverdag. Derfor sørger vi for at tænke den ind, når vi udvikler vores fælles pladser, parker og opfører bygninger. Når kunsten optræder i samspil med sine omgivelser, formår det at samle os og skabe et mødested og et fællesskab, siger formanden for kultur- og fritidsudvalget, Lene Due (S).
Musikskolen indvies efter planen i september 2021 og er tegnet af arkitekt Erik Nobel. Placeringen på Rødovre Rådhusplads har givet anledning til, at man i udformningen skriver bygningen ind i historien, der er skabt om Arne Jacobsens rådhus og bibliotek. Kunstrådet afgør i slutningen af maj, hvilke værker de vil anbefale til udførelse, og kultur- og fritidsudvalget beslutter endeligt, hvilke værker de ønsker udført til Rødovre Musikskole til august.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.