Hospital måtte aflyse hvert ottende hjerteoperation i år

KORT NYT29. NOV 2019 15.18

HOVEDSTADEN: I årets første ti måneder har 183 hjertepatienter fået aflyst en operation på Rigshospitalet. En af de primære årsager er manglende plads til patienterne. Det skriver TV2 Lorry. 

Aflyste hjerteoperationer har længe været et problem. I 2017 blev 308 operationer aflyst, hvilket førte til en række nye tiltag, der ledte til færre aflystninger i 2018, hvor der var 146 aflysninger. Men nu er den positive tendens vendt. Oftest er det på grund af pladsmangel, at man må aflyse operationerne. 

- Den væsentligste årsag til aflysningerne er, at vi har for lidt kapacitet på vores intensivafdelinger. Når vi har opereret en svært syg hjertepatient, så kan vi ikke flytte vedkommede ud af vores intensivafdeling, og så kan det blokere for andre patienter, fortæller klinikchef på Thoraxkirurgisk Klinik Jesper Ravn. 

esl

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt