dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Rigsadvokat stopper på posten, afløser har fortid som politimand

Farvel 'i gensidig forståelse' med Justitsministeriet
23. FEB 2018 14.42

Rigsadvokat Ole Hasselgaard, 50 år, stopper efter seks år posten. Det sker 'i gensidig forståelse' med Justitsministeriet, meddeler parterne, der ikke ønsker at bidrage med yderligere om baggrunden.

Ole Hasselgaard var eneste ansøger til stillingen, da den blev ledig i 2012 ved den daværende rigsadvokat Jørgen Steen Sørensens udnævnelse til ombudsmand. Ole Hasselgaard kom fra en stilling som afdelingschef i Justitsministeriet.

Ny på posten som rigsadvokat er indtil videre statsadvokat Jan Reckendorff, der konstitueres i stillingen. Jan Reckendorff er statsavokat i Viborg og var politibetjent, inden han blev jurist.

Han har tidligere været blandt andet landsdommer i Østre Landsret. Siden 2004 har han været statsadvokat, først for Fyn, Syd- og Sønderjylland og senest i Viborg.

Stillingen som rigsadvokat vil blive slået op hurtigst muligt, oplyser Justitsministeriet.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/rigsadvokat-stopper-p-posten-aflser-har-fortid-som-politimand

GDPR