
BILLUND: Rådhuset i Grindsted tidligst i normal gænge fra den 3. oktober, oplyser Billund Kommune.
Tirsdag den 2. august udbrød der brand i storrummet på Rådhuset i Grindsted, og selv om branden begrænsede sig til et enkelt skrivebord, har følgeskaderne været store.
- I første omgang håbede vi at de 55 medarbejdere, hvis arbejdspladser og kontorer blev røg- og sodskadede, kunne være tilbage på deres pladser efter en måned, men stort set alt fra gulvtæpper til lofter var ødelagt og skal skiftes, siger kommunaldirektør Tove Baisgaard.
Selve rengøringen er nu ved at være færdig og håndværkerne er i gang med at skifte lofter og male med mere. Første bud på hvornår opgaven kunne være færdig, lød på starten af september.
- Der er rigtig mange involveret, men vi må erkende at det tager tid, og at vi tidligst er tilbage fra mandag den 3. oktober.
Det betyder også at besøgende på Rådhuset i Grindsted en måned endnu må leve med kringlede veje, når de skal finde frem til borgerservice, ydelseskontor, personaleafdeling eller andet.
- Vi har skiltet det vi kan, og ellers leder medarbejderne folk på rette vej. Borgerservice har lidt trange kår i det tidligere ErhvervsFremme ved personaleindgangen, og vi overvejer andre muligheder, men indtil videre må folk have tålmodighed og følge skiltene eller spørge sig for, siger Tove Baisgaard.
De 55 medarbejdere, som er berørte sidder forskellige steder, og blandt sidder personaleafdelingen hos Aktiv Pleje i Tinghuset.
Fakta om Branden:
Branden blev opdaget af en vagt om aftenen tirsdag den 2. august. Brandårsagen var en ældre regnemaskine.
krn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.