dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Rekordmange ledige job i den private sektor

Der var i fjerde kvartal 2016 flere jobåbninger i det private, end der har været i mange år. Især små virksomheder har søgt efter arbejdskraft

Chancen for at hjælpe ledige borgere i job er bedre end længe, i hvert fald er der flere private job at søge end i mange år.

Ikke siden Danmarks Statistik begyndte at opgøre tallene i 2010, har der været så mange ledige stillinger i den private sektor som i fjerde kvartal 2016. Antallet af sæsonkorrigerede ledige stillinger steg med 2.000 og var i fjerde kvartal på 32.100.

Samtlige fem regioner havde en årsstigning i andelen af ledige stillinger. Største stigning i fjerde kvartal 2016 var i Region Midtjylland, mens den største andel af ledige stillinger fandtes i region Hovedstaden. Laveste andel stod Nordjylland for, hvor antallet af ledige stillinger udgjorde 1,0 pct. af det samlede antal ledige og besatte stillinger, oplyser Danmarks Statistik.

De mindste arbejdssteder med under ti ansatte havde den største stigning i andelen af ledige stillinger siden samme kvartal året før, nemlig 2.0 pct. De største arbejdspladser med over 100 ansatte havde den laveste stigning, nemlig 1,5 pct.

Den største fremgang i antal ledige job var inden for finansiering, forsikring og ejendomshandel.

Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service, oplyser Danmarks Statistik.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/rekordmange-ledige-job-i-den-private-sektor

GDPR