Boligselskabet AAB og Boligselskabernes Landsforening anlagde for godt et år siden sag an mod Socialministeriet og Farum Kommune. Boligselskaberne ønskede rettens ord for, at de har det fulde ejerskab i en række lejeboliger i området Fuglsangpark i Farum.
Men Østre Landsret afgjorde i går, at det ikke var i strid med grundloven, at lejerne på et afdelingsmøde besluttede, at de kunne købe deres bolig, uden at AAB havde godkendt det.
- En sejr for regeringen og lejerne!
Sådan karakteriserer Venstres medlem af boligudvalget Kurt Kirkegaard dommen.
- Udfaldet af sagen betyder, at lejerne fortsat har mulighed for at købe deres almene bolig. Alt andet ville også være et nederlag for den enkelte borger. Sagens udfald sikrer også, at salg af almene boliger fortsat vil indgå som et vigtigt led i bekæmpelsen af ghettoer. Boligområder med blandede ejerformer klarer sig nemlig bedre end boligområder udelukkende med lejeboliger, siger Kurt Kirkegaard.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.