Regeringen er klar til at overtage en del af kommunernes milliard-tilgodehavender, som ikke kan inddrives, fordi systemet til at inddrive skat, EFI, er brudt sammen, skriver Politiken.
Nedbruddet i EFI betyder, at hver gang en borger undlader at betale for eksempel børnebidrag, børnehave eller ejendomsskat til kommunen, bliver pengene ikke længere kradset ind. Det har efterladt et millionstort hul hver måned i kommunernes kasser, og det er disse såkaldte fordringer, som regeringen nu overvejer at købe.
- Vi er klar til at undersøge, om staten kan hjælpe kommunerne ved at købe de her fordringer. Det, der så er udfordringen, er selvfølgelig at finde den rimelige pris, men vi må sætte os ned og forhandle, hvad der er den rette kursværdi, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Politiken.
Det er KL, der i et nødråb til regeringen har bedt om, at staten 'afkøber de kommunale restancer' som økonomisk kompensation for den voksende gæld, der er parkeret hos de statslige skattemyndigheder.
I december havde landets 98 kommuner tilsammen sendt gældssager for 3,4 mia. kr. til inddrivelse i skat.
Ritzau
10. feb. Rubrik og indledning ændret: 'gæld' erstattet af 'tilgodehavender'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.