Det er regeringens holdning, at det offentlige ikke skal bevæge sig ind på private markeder og udføre opgaver, der ligger langt ud over det offentliges kerneområde. Derfor igangsætter regeringen nu et servicetjek af det offentliges erhvervsaktiviteter, lyder det fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Konkret iværksætter regeringen nu en analyse, der ser på:
Et servicetjek af lovgivningen skal afdække om offentlige aktørers adgang til at udføre erhvervsvirksomhed er rimelig. På den baggrund vil regeringen tage stilling til, om adgangen til at udføre offentlig erhvervsvirksomhed skal indskrænkes.
Der vil være tilfælde, hvor offentlige myndigheder fortsat skal kunne udføre erhvervsvirksomhed, men her vil regeringen sikre lige vilkår mellem offentlige og private aktører. Derfor ses blandt andet på prissætningen af kommunale, regionale og statslige erhvervsaktiviteter.
Hvis man som privat virksomhed oplever, at det offentlige går ud over sine beføjelser og bedriver konkurrenceforvridende erhvervsaktiviteter, skal man vide, hvor man kan gå hen for at klage. Regeringen ser derfor blandt andet på mulighederne for at indføre én samlet klagemyndighed for offentlig erhvervsaktivitet.
Som led i arbejdet gennemføres i øvrigt et helhedstjek af kontrolbudsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen indeholder regler for kommuner og regioners afgivelse af kontrolbud på egne udbud.
Analysearbejdet sker frem til foråret, hvorefter regeringen vil tage stilling til, hvilken adgang det offentlige fremadrettet skal have til at udføre erhvervsvirksomhed.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.