
I 2005 betalte skatteyderne i Odense Kommune 16.917 kroner for 131 taxature til Søren Thorsager, der dengang var rådmand i Børn- og Ungeforvaltningen.
Det skriver Fyens Stiftstidende, efter at avisen har fået aktindsigt i Odense Kommunes repræsentationskonti.
- Det er ikke normalt, at man bare kan køre rundt i taxa på det offentliges regning. Et relativt højt forbrug som dette skal være sagligt begrundet, siger professor i forvaltningsret dr.jur. Steen Rønsholdt fra Københavns Universitet.
I Børn- og Ungeforvaltningen var Søren Thorsagers taxaforbrug fem gange højere end hans efterfølger Jane Jeginds (V).
Det forklarer han således:
- Man skal se taxaforbruget som et udtryk for aktivitetsniveauet. Det er, fordi jeg bestiller noget - det kan jo så være, hun ikke gør det. Jeg har været ude i virkeligheden og besøge skoler og institutioner mindst én gang om ugen, siger Søren Thorsager.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.