De radikale kræver samme økonomiske vilkår for lokal-demokratiet i hele landet
FOLKETINGET: Forhandlingerne om et nyt system for tilskud og udligning nærmer sig sin afslutning. De radikale har stillet krav om, at udligningssystemet skal sikre samme økonomiske vilkår for lokaldemokratiet i hele landet. Det skal være enkelt og gennemskueligt samt robust overfor fremtidige byrdeforskydninger.
- Det betyder for det første, at kommunernes skatte- og serviceforhold skal være nogenlunde ensartet i hele landet. Derfor skal forskelle i både skattegrundlag og udgiftsbehov udlignes, siger kommunalordfører Ole Glahn.
- For det andet skal tilskuds- og udligningssystemet indrettes, så både borgere og kommunalpolitikere uden et stort embedsmandsapparat kan følge med i processen. Særordninger og knopskydninger bør i videst muligt omfang undgås, og der bør gælde det samme udligningsniveau for alle landets kommuner. Både fordi det er det enkleste og mest gennemskuelige, men også fordi forskellige udligningsniveauer for forskellige kommunegrupper altid vil medføre diskrimination af nogle kommuner. Kommunerne er jo alle underlagt den samme lovgivning og dermed også de samme krav.
- Princippet om, at alle skal behandles lige, medfører, at alle kommunale skattekilder skal være omfattet af udligningen. Også selskabsskatter, pensions- og dækningsafgift bør omfattes, ligesom ejendomsværdiskatten bør medregnes, så den udlignes i forhold til landsgennemsnittet og ikke kommunens egen skatteprocent. Ud fra dette princip vil to kommuner, der har det samme samlede indtægtsgrundlag fremover vil blive stillet lige efter udligning. Det er vel sådan set rimeligt nok, siger Ole Glahn.
- Endvidere bør systemet indrettes, så det er robust overfor fremtidige forskydninger af byrder mellem kommunerne, når udviklingen i befolkning, skattegrundlag eller udgiftsbelastning ændrer sig over tid. Erfaringsmæssigt er det i særlig grad overførselsindkomsterne, der kan udvikle sig meget forskelligt på tværs af kommuner og give "systemproblemer". Ifølge en fremskrivning fra Dansk Statistik vil udkantsområderne, der i forvejen er udsultede, komme til at bestå af langt flere på overførselsindkomster i fremtiden. Disse forhold bør man derfor tage hånd om allerede nu. cgt/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.