
KØBENHAVN: En række nationale og internationale sager har vist, at psykiske vanskeligheder kan være en medvirkende årsag til radikaliseret og i nogle tilfælde voldelig ekstremistisk adfærd. Ofte har denne gruppe af mennesker været i kontakt med offentlige myndigheder, men ingen har reageret på bekymringstegn hos disse mennesker. Der er derfor brug for, at de fagfolk, som er i kontakt med mennesker med psykiske problemer, er opmærksomme på, om der er risiko for, at den enkelte bliver radikaliseret.
Det oplyser Social- og integrationsministeriet, som derfor indleder nyt samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET), som skal forebygge radikalisering hos mennesker med psykiske lidelser. Fagfolk i behandlingspsykiatrien skal derfor rustes til at forebygge, at ekstreme synspunkter ender i voldelige handlinger.
- Selv om mennesker med psykiske problemer giver udtryk for meget ekstreme synspunkter, kan det være svært for personalet at afgøre, om det skal tages alvorligt. Personalet skal derfor rustes til at håndtere de her situationer, og de skal have et sted, hvor de kan henvende sig med deres spørgsmål, siger Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S).
bi
Der eksisterer i dag et såkaldt PSP-samarbejde mellem politi, socialforvaltning og det psykiatriske behandlingssystem. Formålet med dette samarbejde er at forebygge, at mennesker med psykiske vanskeligheder kommer i situationer, hvor de kommer i konflikt med loven.
Regeringen vil nu nedsætte en arbejdsgruppe bestående af Social- og Integrationsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt PET, som i tæt samarbejde med to lokale PSP-samarbejder, skal udvikle en model for en styrket forebyggende indsats mod radikalisering og ekstremisme hos mennesker med psykiske vanskeligheder. Modellen vil efterfølgende blive udrullet i hele landet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.