GLOSTRUP: Retten i Glostrup har fredag dømt en 52-årig psykiater for at have udnyttet en kvindes sindssygdom til at opnå sex i perioden 2011 til 2016. Psykiateren var også tiltalt for overgreb i perioden fra 2004 til 2008, men det blev han frifundet for. Det er efter alt at dømme første gang, at nogen i dansk retshistorie er dømt for netop det. Det var både anklager Peter Rask, forsvarer Jan Schneider og dommer Anne Bendfeldt Westergaard enige om.
Dommen lyder på fængsel i et år og tre måneder. Psykiateren ankede på stedet med krav om frifindelse. I straffen indgår også et forhold, som i Vestre Landsret kostede tre måneders fængsel. Da gerningsperioderne i de to sager overlapper, har retten i Glostrup udmålt en samlet dom - en såkaldt tillægsstraf.
Stridens kerne var, hvorvidt kvinden beviseligt var sindssyg, og hvorvidt psykiateren udnyttede det til at opnå sex med hende. Retten var ikke i tvivl. Retslægerådet har fastslået, at kvinden var diagnosticeret med skizoaffektiv psykose og skizofreni i perioden. Begge dele er at regne som sindssygdomme.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.