dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Lisbeth Bech-Nielsen (SF) var med, da en ny life science-strategi blev præsenteret på et doorstep i november sidste år. Ved næste valg bliver hun SF-spidskandidat i Københavns Storkreds. (Arkivfoto).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Politisk ordfører overtager spidskandidatur fra SF-formand

Lisbeth Bech-Nielsen er ny SF-spidskandidat i Københavns Storkreds, efter formand har skiftet kreds.
22. JAN 2025 15.55

Det bliver politisk ordfører Lisbeth Bech-Nielsen, der overtager spidskandidaturet i Københavns Storkreds for SF. Det har SF-medlemmerne i København besluttet ved en urafstemning, skriver Lisbeth Bech-Nielsen i et opslag på Facebook.

Hun overtager spidskandidaturet fra SF-formand Pia Olsen Dyhr, der i november meddelte, at hun skifter til Sjællands Storkreds.

Her blev spidskandidaturet ledigt efter stemmeslugeren Jacob Marks farvel til dansk politik.

I opslaget takker Bech-Nielsen for tilliden.

"Jeg kan selvfølgelig ikke fylde Pias sko, og det skal jeg selvfølgelig heller ikke, men jeg er alligevel utrolig beæret og ydmyg over at overtage hendes plads i København," skriver hun.

Bech-Nielsen har siddet i Folketinget siden 2011. De første 11 år var hun valgt i Nordjylland, men skiftede til Københavns Storkreds ved valget i 2022. Her fik hun 2279 personlige stemmer, hvilket var tredjeflest blandt SF's kandidater.

Både Pia Olsen Dyhr og folketingsmedlem Carl Valentin fik flere personlige stemmer.

Carl Valentin fortsætter også som kandidat i Københavns Storkreds, hvor han er blevet valgt som nummer to på SF's liste.

I december blev Lisbeth Bech-Nielsen udnævnt til midlertidig politisk ordfører. Det er hun, mens Signe Munk er på barsel.

Inden da havde Bech-Nielsen gennem næsten ti år været SF's finansordfører.

I seneste meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter står SF til 16 procent af stemmerne, hvis der var folketingsvalg i morgen. Ved valget i 2022 fik partiet 8,3 procent af stemmerne.

Dermed står folketingsgruppen lige nu til at blive næsten fordoblet fra 15 til 29 mandater.

 


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/politisk-ordfoerer-overtager-spidskandidatur-fra-sf-formand

GDPR