29 ældre holder hund på plejehjemmet Skovly i Hovedgård ved Horsens
Julle – en syv år gammel labrador – giver livet mere indhold for 29 ældre beboere og brugere på plejehjemmets. Og i de fem år, Julle nu har været alles hund på hjemmet, er de ældres livskvalitet blevet væsentligt forbedret, fortæller assisterende områdeleder Birthe Petersen.
- Vi kan mærke på beboernes humør, at de er rigtig glade for Julle. Hunden giver de ældre livsglæde og holder dem i gang. Særligt de demente, som tidligere kunne hænge lidt med næbbet, liver op, når de har Julle omkring sig, fortæller Birthe Petersen.
Beboerne lufter på skift Julle flere gange dagligt sammen med en ansat. I løbet af dagen går hunden rundt på besøg, og om natten har den fast sengeplads hos en af beboerne. Konflikter er den også god til at løse.
- Julle kan aflæse beboerne og se, hvis der er optræk til en konflikt. Så kan den finde på at skubbe lidt til beboeren eller finde en bold for at aflede vedkommendes opmærksomhed, fortæller Birthe Petersen.
Samtlige beboere nyder Julles selskab – og kun enkelte pårørende har været skeptiske med hensyn til, om den ville svine for meget.
- Julle giver ekstra arbejde. Ingen tvivl om det. Men personalet bakker 100 pct. op om, at plejehjemmet skal have en hund boende, siger Birthe Petersen.
Hun understreger, at når Julle om forhåbentlig mange år ikke er mere, skal plejehjemmets beboere have en ny hund.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.