AABENRAA: Birkelund Pleje- og Ældrecenter i Kollund ved Padborg blev i går certificeret som Danmarks første Eden Alternative-plejehjem.
En amerikansk pleje-filosofi, som bygger på den antagelse, at de værste lidelser for gamle mennesker ikke er medicinske sygdomme men kedsomhed, ensomhed og hjælpeløshed, oplyser DR Syd.
De lidelser kan bedst kureres, ved at personalet lærer at opfatte de gamle som hele mennesker med individuelle behov, og indretter hverdagen efter de gamles ønsker - ikke efter personalets vagtskema eller kaffepauser.
På Birkelund er de faste sengetider afskaffet. Hvis de gamle vil sidde op og se tv til kl. to om natten og tage sig en øl at sove på, så er det i orden. Og hvis de vil snue til kl. 12 dagen efter, er det også deres sag.
Resultater er dels et meget lavere forbrug af sovemedicin og psykofarmaka, dels flere glade og tilfredse beboere og medarbejdere. Aabenraa Kommune har en målsætning om, at alle plejehjem på længere sigt skal indføre den nye plejefilosofi.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.