dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Plads opkaldes efter kendt homoseksuel

Axgil blev forkastet, men Hannah Bjarnhof ser ud til at kunne godkendes

KØBENHAVN: Københavns Vejnavnenævn indstiller nu, at den nye plads ved Vester Voldgade bliver opkaldt efter skuespiller Hannah Bjarnhof, der i en sen alder stod frem som lesbisk. Det oplyser kommunen.

Oprindeligt havde Vejnavnenævnet foreslået, at den nye plads ved Vester Voldgade blev opkaldt efter Axel Axgil, der stiftede LGBT Danmark (Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner). Forslaget blev dog trukket på grund af mange protester, blandt andet på grund af Axgils medlemsskab af en pædofiliring.

- Jeg er glad for, at vi har fundet et navn med tilknytning til LGBT-miljøet. At der bliver tale om en kvinde er for mig kun et plus, da mændene i dag dominerer de københavnske vejnavne. Hannah Bjarnhof stod først i en sen alder frem som lesbisk. Dermed er valget også med til at understrege fortællingen om udviklingen af det særlige københavnske frisind, der i dag gør det langt nemmere for LGBT-personer at stå frem, siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF).

bi

Forslaget vil blive sendt i høring i fire uger hos de naboer, der har adresse på pladsen og lokaludvalget, inden Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til forslaget efter sommer.

BLÅ BOG:

  • Hannah Bjarnhof fik Lesbisk Jubelpris i 1999. Prisen var oprettet af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske i København. 
  • Hannah Bjarnhof blev født i 1928. Hun debuterede som skuespiller som 18-årig i Riddersalen, og blev senere uddannet på Det Kongelige Teaters Elevskole i 1948. 
  • Hannah Bjarnhof døde i 2002.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/plads-opkaldes-efter-kendt-homoseksuel

GDPR