Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Passagerråd skal fremtidssikre kollektiv transport

KORT NYT13. APR 2021 13.30

NORDJYLLAND: I Nordjylland oprettes der nu et passagerråd i samarbejde med regionen og Nordjyllands Trafikselskab. Formålet er, at det nye råd skal komme med inputs, der skal sikre en fremtidig attraktiv, bruger- og klimavenlig kollektiv trafik. Det er passagerernes viden om den kollektive transport, der skal sættes i spil.

Idéen til, at brugere af den kollektive trafik skal inddrages mere i planlægningen gennem Passagerråd, kommer fra Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk. Sidste år bakkede Folketinget op om initiativet og gav en bevilling til oprettelse af rådene i hver af de fem regioner.

I det nordjyske Passagerråd er der 19 pladser, hvoraf ni medlemmer er udpeget blandt interesseorganisationer og pendlerrepræsentanter. De resterende pladser kan alle stille op til frem til 2. maj, og medlemmerne vil efterfølgende blive udvalgt på baggrund af køn, alder, bopæl, brug af kollektiv trafik og motivation for deltagelse.

mh