Småreparationer, rengøring og opdateringer i Aula: 65 procent af landets daginstitutionspædagoger bruger i høj eller nogen grad tid på opgaver, som i deres øjne ikke tjener et pædagogisk formål.
Det skriver Børn&Unge på baggrund af en ny undersøgelse fra Bupl foretaget blandt 1.372 pædagoger. Og listen over gøremål, som stjæler tid fra kerneopgaven, er lang:
”Oprydning og rengøring, afspritning og vask af legetøj. Lede efter tøj, sko, bamser uden navn. Opfyldning af bleer. Samle svampe, kattelort med mere på legepladsen. Vente på internetforbindelse,” skriver en pædagog i undersøgelsen.
Men det er ikke bare praktiske opgaver, som fylder. Også dokumentation kan æde meget tid:
”Det er helt vildt, hvad der skal sendes ind til kommunen, for at man kan komme i betragtning til støttetimer. Jeg har været med til at skulle sende op til 70 sider. Ansøgning, DPU, handleplan, referater fra de møder, der er afholdt om barnet. Det er så omfattende og tager så lang tid, op til 15-20 timer,” skriver en pædagog.
Dybt bekymrende
Undersøgelsens resultat er ’dybt bekymrende,’ mener formand for Børne- og Kulturchefforeningens dagtilbudsnetværk Merete Villsen.
- Det er problematisk, når så mange pædagoger bruger en væsentlig mængde tid på eksempelvis småreparationer eller at sætte varer på plads. Det er helt lavpraktiske opgaver, som bør ligge hos medhjælperne, så opgaverne ikke stjæler af pædagogernes tid med børnene, siger hun.
Undersøgelsen viser konsekvenserne af mange års kommunale besparelser på fx rengøring og teknisk service samt stigende dokumentationskrav indført af kommunerne selv, mener medlem af BUPL’s forretningsudvalg Lasse Bjerg Jørgensen.
- Kommunerne har et stort ansvar for at vende udviklingen, så pædagogerne får mest mulig tid til det, de er uddannet til: arbejdet med børnene, siger han.
Afsæt tid
En del tidsrøvere kan kommunerne dog ikke fjerne, påpeger Merete Villsen, som til daglig er dagtilbudschef i Ikast-Brande Kommune. Det gælder eksempelvis brandtilsyn og bygningsreglementers krav til kontrol og dokumentation.
- Frisættelsen af pædagogikken er vigtig, men meget af bureaukratiet ligger uden for den pædagogiske praksis. Dagtilbudsloven giver os meget vide rammer for at tilrettelægge det pædagogiske arbejde, men der er mange tidskrævende regler uden om, som Folketinget kunne kigge på, siger hun.
Både Lasse Bjerg Jørgensen og Merete Villsen har bud på løsninger:
- Jeg tror, en stor del af pædagogernes frustration skydes følelsen af, at dokumentationsopgaverne stjæler tid fra børnene. Det kan man modvirke ved at afsætte tid til dem i den daglige organisering af arbejdet. Eventuelt som tid til forberedelse i pædagogernes årsnorm, som flere kommuner allerede gør. For godt pædagogisk arbejde kræver noget forberedelse, siger Merete Villsen.
Lasse Bjerg Jørgensen mener, at tid til planlægning af det pædagogiske arbejde burde være sikret i overenskomsten, så alle pædagoger uanset arbejdskommune kan nyde godt af det.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
