Daginstitutionspædagoger oplever at få større udbytte af deres efteruddannelse end en række andre faggrupper, og de kan oftere end andre bruge den nye viden på deres job og videregive den til deres kolleger.

Det skriver Børn & Unge på baggrund af en ny undersøgelse fra Tænketanken DEA. Og arbejdspladsens egen opfølgning spiller en stor rolle, indikerer undersøgelsen. For pædagogerne svarer i dobbelt så høj grad som andre faggrupper, at deres arbejdsplads fulgte godt op på læringen fra efteruddannelsen.

Resultatet glæder Merete Villsen, dagtilbudschef i Ikast-Brande Kommune og formand for dagtilbudsnetværket i Børne- og Kulturchefforeningen.

- Jeg oplever faktisk, at vi er blevet bedre i kommunerne til at følge op på pædagogernes efteruddannelse og styrke implementeringen og sammenhængen med praksis gennem de senere år. Samtidig oplever jeg en større opmærksomhed blandt pædagogerne på, at efteruddannelse er vigtigt, og her har Bupl spillet en stor rolle, siger hun.

Lasse Bjerg Jørgensen, medlem af Bupl’s forretningsudvalg med politisk ansvar for blandt andet profession, glæder sig også over pædagogernes svar. Men de gør det samtidig endnu mere uforståeligt, at pædagogers adgang til efteruddannelse er blevet væsentligt forringet de seneste år.

Ifølge EVA-rapporten ’Pædagogisk personale i daginstitutioner og deres uddannelse’ fra år 2020, havde omkring hver tredje pædagog i årene frem til 2015 deltaget i formel efter-videreuddannelse inden for de seneste tre år. I 2018 gjaldt det kun hver sjette.

- DEA-Undersøgelsen viser, at pædagoger er en profession, som virkelig får noget ud af efteruddannelse, og hvor arbejdsgiverne får noget for deres investering. Alligevel ser vi, at pædagogernes adgang til formel efteruddannelse falder. Det er dybt kritisabelt, og arbejdsgiverne bør tage notits af undersøgelsens resultat og handle derefter, siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Må skiftes

Også Lisa Bendix Lanng, seniorkonsulent hos Tænketanken DEA, som står bag undersøgelsen, studser over udviklingen:

- Det kan virke paradoksalt, at der ser ud til at være et fald i formel efteruddannelse blandt pædagoger i dagtilbud, når vi kan se, at det er en af de faggrupper, som oplever størst udbytte af efteruddannelsen, siger hun.

Merete Villsen ser dog flere forklaringer på udviklingen:

- For nogle år siden var der i højere grad en tendens til, at kommunerne sendte hele medarbejdergrupper på kurser. Også medarbejdere, som ikke nødvendigvis selv var motiverede. I dag er vi langt mere målrettede, og det kan være en af årsagerne til faldet.

Hun peger desuden på, at rekrutteringsudfordringer kan begrænse antallet af pædagoger, som kommunerne kan sende på efteruddannelse:

- For 10 år siden kunne jeg godt sende tre pædagoger fra samme vuggestue på kursus samtidig. Det kan jeg ikke længere, for vi kan simpelthen ikke skaffe vikarer med samme standard. Derfor er vi nødt til at lave efteruddannelse på skift, og det kan begrænse mulighederne for efteruddannelse rundt om i kommunerne, siger hun.

Og her spiller arbejdspladsens egen opfølgning en stor rolle, indikerer undersøgelsen. For pædagogerne svarer i dobbelt så høj grad som andre faggrupper, at deres arbejdsplads fulgte godt op på læringen fra efteruddannelsen.

Pædagoger bruger ny viden langt bedre end andre: Men der er et problem