En mand, der er ordblind, har klaget til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at Folketingets Ombudsmand havde besluttet ikke at udarbejde et svar på alle klagers henvendelser. Han fik ikke medhold, oplyser nævnet.

Ombudsmanden havde i marts 2021 oplyset til manden, at han de kommende to år ikke kunne forvente at få svar fra ombudsmanden, medmindre hans henvendelser gav anledning til at iværksætte en ombudsmandsundersøgelse.

Overfor nævnet har Ombudsmanden forklaret, at beslutningen blev truffet på baggrund af en afvejning af en række hensyn og omstændigheder, herunder antallet af klagers henvendelser og i hvilket omfang ombudsmanden kunne hjælpe klager. Det indgik desuden ved beslutningen, at det er ombudsmandens ansvar, at den arbejdskraft, der er til rådighed i ombudsmandsinstitutionen bliver brugt mest hensigtsmæssigt.

Fik breve læst højt

Nævnet har vurderet, at manden ikke har påvist, at det skulle skyldes hans handicap, at han er blevet begrænset i sin aktivitet eller udsat for ringere behandling på grund af sit handicap.

Det fremgår blandt andet af afgørelsen, at Ombudsmanden i indledningen af breve til manden med fremhævet tekst har vejledt om muligheden for at ringe til Ombudsmanden og få brevene læst højt. Denne ekspeditionsform er han vejledt om telefonisk og har været praktiseret i en årrække.

Manden gjorde i 2019 og 2020 indsigelse mod den ekspeditionsform, idet han anførte, at han skulle have mulighed for at betjene sig selv på alle tider af døgnet, og at det var diskrimination at skulle henvises til at få brevene læst højt. Ombudsmanden fastholdt ekspeditionsformen.

Ordblind mand må finde sig i afvisning fra Ombudsmanden