Når eleverne på Sydlangeland efter sommerferien møder i skole, bliver det i et helt nyt byggeri, Ørstedsskolen, opført efter den såkaldte OPP-model (Offentligt-Privat-Partner¬skab) og finansieret over 30 år. Det fortalte kommunaldirektør Jørgen Christiansen fra Langeland Kommune ved PRIMO-seminaret om risikoledelse i større bygge- og anlægs-projekter i Roskilde.
Fra skeptisk til positiv
Mange offentlige bygninger er i dag nedslidte. Ofte fordi der er brugt for ringe materialer kombineret med manglende vedligeholdelse. En OPP kontrakt omfatter både bygge- og anlægsfasen og den efterfølgende driftsfase, og det giver færre overraskelser.
Historien bag Ørstedsskolen er, at Langeland kommune gerne ville reducere antallet af skoler i kommunen og optimere sine ressourcer. Samtidigt var økonomien ikke til store nye kommunale investeringer. Her kom OPP-modellen ind som en måde at forene kommunens nuværende behov med en finansiering - som dog kan langt mere, end 'bare' at finansiere byggeriet.
- Jeg var i udgangspunktet skeptisk overfor OPP. Men Ørstedsskolen har fået mig til at skifte mening. Det er sgu smart det her. De ting vi burde gøre, men ellers ikke får gjort, de bliver nu til noget, fordi det står i en kontrakt, sagde Jørgen Christiansen.
Han forstår godt, at nogle kan synes, det er skræmmende, at driftsbudgettet for skolen ikke kan reduceres de næste 20-30 år. Men hæfter sig ved sikkerheden for at skolen bygges med de bedste materiale og vedligeholdes, samt fordelen ved, at kommunen nu kender udgiftsniveauet mange år frem og dermed kan planlægge uden store risici.
Roskilde valgte traditionel entreprise
Den opfattelse deles ikke af kommunalpolitikerne i Roskilde Kommune, hvor seminaret fandt sted. Her ønsker man ikke p.t. fra politisk side at binde det fremtidige driftsbudget. Derfor er rådhusets nys indviede tilbygning opført efter en traditionel entreprisemodel, fortalte teknisk direktør i Roskilde Kommune, Ole Møller.
Derudover kan Roskilde Kommune ikke få dispensation for deponeringspligten. Dette forhold gjorde sig ikke gældende for Langeland Kommune, som har opnået dispensation for kravet om deponering.
Alle gør det de er bedst til
Offentlige-private-partnerskaber (OPP) blev lanceret af regeringen allerede i 2004. Alli-gevel har kommunernes interesse for at tage OPP-modellen i brug i bygge- og anlægsprojekter været begrænset. Antallet af gennemførte kommunale OPP-projekter kan således stadig tælles på én hånd.
Men det er en skam, for OPP-modellen har en række fordele, som kan give både højere standard i byggeriet og færre overraskelser - både på det korte og det lange sigt. Samt - ikke mindst - en bedre samlet ressourceudnyttelse i hele perioden, fordi risici og drifts-omkostninger er regnet ind i projektet fra starten, sagde Koncerndirektør i MT Højgaard, Jens Nyhus.
- I OPP gør alle det, de er bedst til. Bygningen opføres af entreprenøren, og driften va-retages af en facility manager. Brugeren af bygningen, den offentlige part, kan så kon-centrere sig om sin kerneopgave, for eksempel at undervise børnene. Og skal taget skiftes efter 15 år, er det ikke kommunens budget, der belastes. Det er OPP selskabets opgave at håndtere sagen - og det bliver ikke nødvendigt pludseligt at fyre tre pædagoger, sagde Jens Nyhus.
Risikodeling giver bedre løsninger
Stine Birk fra PPP Finance, DnB NOR, lagde vægt på, at OPP først og fremmest er en al-ternativ måde at organisere byggeprojekter på, som skaber nye incitamentsstrukturer i forhold til dem, vi kender.
- Når OPP-selskabet har et 30-årigt ansvar for et byggeri, tænker man helt andre løsninger ind. Det kan for eksempel betale sig at bygge dyrere for at kunne drive billigere: ek-sempelvis at hænge toiletter op på væggen, så det er lettere at gøre rent under dem og lægge 5 mm linoleum på gulvet i stedet for 3 mm.
- Banker lever ikke af at låne penge ud, men af at få dem tilbage. Derfor er vi interesserede i bæredygtige projekter. Det er vores erfaring, at OPP giver optimal risikodeling og gennemarbejdede og gennemsigtige projekter, tilføjede Stine Birk.
På spørgsmålet, om det er dyrere at låne penge til OPP projekter end til traditionelle offentlige byggeprojekter med en kortere lånetid, var svaret ja - fordi de risici man står overfor oftest ikke er indregnet i de traditionelle projekter. Så alligevel mente Stine Birk, at fordyrelsen opvejes af de langsigtede fordele ved OPP.
Energi tænkes ind fra start
Den opfattelse kunne afdelingschef Lars Olaf Larsen fra Dan-Ejendomme tilslutte sig. Med erfaring som facility manager på nogle af de første kommunale OPP-projekter herhjemme kunne han bekræfte, at der ofte kommer nogle mere gennemtænkte løsninger ud af det.
- På et skolebyggeri blev der for eksempel valgt stålspær i stedet for træ for at minimere risikoen for skimmelsvamp. Overflader optimeres til minimal vedligeholdelse og nem rengøring. Og energi tænkes ind i projektet fra start. Og så starter vedligeholdelsen alle-rede, når ejendommen er færdigbygget, fortalte Lars Olaf Larsen.
Valget afhænger af situationen
Som vært for arrangementet understregede Ole Møller fra Roskilde Kommune, at man bestemt ikke er principiel modstander af principperne bag OPP.
Blandt andet nævnte han, at man ved at organisere den traditionelle byggemodel efter nogle af de samme principper som OPP kunne opnå nogle af fordelene blandt andet øget dialog og bedre kravspecifikationer.
- Jeg mener, man bør vælge den finansierings- og organisationsmodel, der passer til og kan svare sig i det konkrete tilfælde, og som selvfølgelig har politisk opbakning. Det vurderede man ikke var OPP i tilfældet Roskilde Rådhus. Men måske vil man vælge anderledes en anden gang, sagde Ole Møller.
Seminaret om risikoledelse i større bygge- og anlægsprojekter var arrangeret af PRIMO i samarbejde med MT Højgaard og Kommunalteknisk Chefforening (KTC). Cirka 40 repræsentanter for 11 danske kommuner, to statslige styrelser og en håndfuld private aktører deltog. Det andet PRIMO-seminar finder sted 23. april 2010 i Kolding, hvor Økonomidirektørforeningen også er medarrangør.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.