
Baggrunden er, at Fagbladet Børn & Unge sidste efterår i en række artikler beskrev, hvordan en institutionsleder blev "offentligt spanket", som det hed i bladet, af ledelsen i Ballerup Kommune fordi han offentligt havde kritiseret kommunens ledelsesstil.
Flere anonyme institutionsledere beskriver desuden i artiklerne hvordan de "har fået mundkurv på". Det beskrives også, at lederen af en klub, der skulle lukkes, direkte har fået forbud mod at udtale sig til pressen.
Krav på over overheads
Bladet beskriver også, at direktionen i Ballerup Kommune - i forbindelse med et møde om forandringer på dagsinstitutionsområdet ? på overheads har stillet krav at "alle ledere forventes at bakke op om resultatet, når der er truffet politisk beslutning" og "frustration over resultatet skal håndteres i leder til leder-dialogen."
Kommunaldirektør Allan Vendelbo citeres for følgende kommentar til artiklerne, som han ifølge bladet har sendt både til redaktionen og til embedsmændene på dagpasningsområdet i Ballerup Kommune: "Jeg mener ikke, Børn&Unge er det rette forum for diskussion af de rejste spørgsmål".
Har bedt om dokumenter
Folketingets Ombudsmand har nu bedt Ballerup Kommune om at udlevere en række dokumenter og oplysninger i forbindelse med de nævnte sager, og i øvrigt redegøre for de påstande og den kritik der fremsættes i de tre artikler.
Svarene fra kommunen vil ombudsmanden bruge i sine overvejelser om, hvorvidt han skal iværksætte en egentlig undersøgelse af forholdene.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.