- Når en offentlig indkøber sidder og kigger på eksempelvis noget havnetømmer, så ender han eller hun alt for ofte med at købe et ikke-certificeret produkt, fordi der ikke eksisterer noget krav om, at træet skal være FSC-certificeret eller alternativt lever op til kriterier for bæredygtighed, siger Morten Brodde fra FSC Danmark, en international non-profit mærkningsordning til træ og papir, ifølge CSR-portalen.
FSC Danmark har spurgt 100 forhandlere med FSC-certificerede produkter i sortimentet, hvor stor efterspørgselen er på bæredygtige produkter fra henholdsvis private og offentlige indkøbere. 80 pct. af de adspurgte danske virksomheder har, ifølge undersøgelsen, oplevet efterspørgsel fra private indkøbere, mens kun 47,9 har oplevet efterspørgsel fra offentlige indkøbere.
Rikke Dreyer, formand for Forum for Bæredygtige Indkøb, som både har offentlige og private indkøbere blandt medlemmerne, sluger ikke kritikken fra FSC Danmark råt:
- Jeg synes, det er svært at tolke noget entydigt på baggrund af undersøgelsen, men vi ved fra en EUundersøgelse i februar, at Danmark ligger i top 4 i EU, når det handler om grønne indkøb generelt.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.