
De fire fagforbund anfører, at forudsætningerne for aftalen er bristet.
- På intet tidspunkt blev der omtalt velfærdsforringelser i aftalen. Tværtimod pegede begge parter på, at aftalen var samfundsøkonomisk ansvarlig, og at kommunernes ekstra udgifter blev dækket ind af aftalen, så der kunne opretholdes et uændret serviceniveau, anfører forbundene i en fælles udtalelse.
- De kommunale budgetter for næste år indebærer drastiske nedskæringer på de tre store kommunale velfærdsområder - børn, skole og ældre. Paradokset er, at velstanden stiger - velfærden falder. Som faglige organisationer for 340.000 ansatte i bl.a. daginstitutioner, folkeskoler og ældrepleje vil BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, Danmarks Lærerforening og FOA i dag opfordre KL og regeringen til ekstraordinært at genforhandle økonomiaftalen for 2007, hedder det videre.
- Budgetrundspørger forud for den endelige vedtagelse af de kommunale budgetter peger på, at der mangler mellem tre og fire milliarder kroner i kommunekasserne for at kommunerne kan holde et blot uændret serviceniveau næste år.
Det haster med en ny aftale. De to parter - regeringen og kommunerne - bør nu udvise samfundsmæssig ansvarlighed. Situationen er ekstraordinær i 2007 med både en udligningsreform og en kommunalreform, der vil betyde et ekstraordinært stort udgiftspres. Denne ekstraordinære situation kræver en ekstraordinær løsning. Derfor bør parterne sætte sig til forhandlingsbordet, lyder opfordringen fra de fire forbund.
/mel
(Foto: Johannes Raitio)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.