
Derimod står den private sektor kun for 10 pct. af erstatningsudgifterne som følge af arbejde, der har givet psykiske mén.
Det viser en særkørsel, som Arbejdsskadestyrelsen har foretaget for ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda.
Det var relativt set få, der i 2006 fik en erstatning for en psykisk lidelse, der var opstået på arbejdet.
101 personer fik godkendt, at for eksempel deres depression, fobiske angst, psykose eller stress var arbejdsbetinget.
Til gengæld var de enkelte sager ekstremt dyre. En beregning, Agenda har foretaget, viser, at i gennemsnit fik hver person i omegnen af 2 mio. kr. udbetalt. Det er væsentligt mere end for andre arbejdsbetingede lidelser.
Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey mener, at der er alt for mange offentligt ansatte, der rammes af psykiske arbejdsskader og peger på, at risikoen for vold og trusler om vold er langt større på offentlige arbejdspladser.
- Det er yderst vigtigt, at kvalitetsreformen får sat nogle projekter i søen, som forbedrer arbejdsmiljøet for de offentligt ansatte. Der er behov for en massiv opprioritering af ledernes uddannelse inden for psykisk arbejdsmiljø. Offentlige ledere er for dårligt rustet til at tackle de problemer, siger hun.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.