MIDTJYLLAND: Foreløbig har Randers og Odder kommuner meldt sig ud af samarbejdet om det landsdækkende rejsekort. Nu har endnu en kommune sagt fra. Det er Hedensted, der har besluttet, at man ikke vil være med, fortæller Berlingske.dk.
- Kortet er simpelthen for dyrt i forhold til, hvor meget borgerne kan få ud af det, siger borgmester i kommunen, Kirsten Terkilsen (V).
I regionens største by er der også politisk skepsis overfor det elektroniske rejsekort, men der er endnu ikke truffet en beslutning i byrådet. Men ifølge Berlingske, så er rådmand Bünyamin Simsek (V), der netop har lavet en indstilling til byrådet, yderst skeptisk. Han peger på den uafklarede økonomi i systemet:
- Hvis vi i kommunerne skal finde pengene, vil konsekvensen højst sandsynligt være, at den øgede udgift bliver lagt over på brugerne, i form af enten færre ruter eller dyrere billetter, siger han.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.