
ODENSE: Spillestedet Kansas City er nu erklæret konkurs, men indtil videre kan 300 musikere fortsat bruge deres øvelokaler på stedet, siger kurartor Flemming Hartvig Pedersen fra Focus Advokaterne til TV 2 Fyn.
- Der er ikke taget stilling til, hvad der skal ske med lejerne, men der bliver ikke låst af, før vi har et overblik over kreditorerne og de tilgodehavender, der er i konkursboet, siger han.
Som tidligere fortalt reddede Odense Byråd i sommer spillestedet fra konkurs, men besluttede sidste måned at sige nej til en ansøgning om yderligere akut støtte på 0,9 mio. kr. Forvaltningen havde vurderet, at der derudover ville være brug for et årligt tilskud på 2,2 mio. kr. Den lukkede pengekasse fører nu til spillestedets konkurs.
- Vi kan ikke betale de regninger der forfalder, så det var uundgåeligt. Hvis vi havde haft en måned til at afsøge alle muligheder havde vi måske kunne undgå denne situation. Men sådan gik det altså ikke, siger den nu tidligere daglige leder af Kansas City Christian A. R. Øhlenschlæger til kanalen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.