En målrettet indsats over for sygdomsramte ledige nydanskere er en god investering både menneskeligt og for kommunerne
En målrettet indsats over for sygdomsramte ledige nydanskere er en god investering både menneskeligt og for kommunerne. En ny undersøgelse af sygdomsbilledet hos ledige nydanskere kaster lys på kommunernes udfordringer på dette område og peger på, hvilke metoder der virker.
Otte ud af ti nydanskere på kontanthjælp i matchgruppe 4 og 5 står uden for arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Men en tidlig og målrettet indsats giver gode resultater og er en god investering for kommunerne.
Det vurderer de adspurgte sagsbehandlere i undersøgelsen 'Helbred og integration. Erfaringer og anbefalinger fra ti kommuner med indsatser for flygtninge/indvandrere med sygdomsoplevelser', som konsulentfirmaet LG Insight har lavet for Integrationsministeriet.
Undersøgelsen, der udkommer som et idékatalog, skal inspirere kommunerne i indsatsen for ledige nydanskere i matchgruppe 4 og 5.
Undersøgelsen bygger på gennemgang af mere end 250 sager og 120 interviews med sagsbehandlere og læger m.fl. i ti udvalgte kommuner, der gør en særlig indsats over for målgruppen. Det drejer sig om Odense, Greve, Randers, Frederikshavn, Esbjerg, Skive, Aabenraa, Haderslev, Varde og Horsens Kommune.
Mest udbredte årsag til sygdom er 'ondt i livet'
Langt størstedelen af de nydanske sygdomsramte borgere i matchgruppe 4 og 5 er kvinder fra Tyrkiet, Mellemøsten og Afrika i alderen 35-50 år.
Den mest udbredte årsag til sygemelding er 'ondt i livet', som de adspurgte socialrådgivere m. fl. anslår, at op mod 30 procent lider af. Den næstmest udbredte årsag er traumer, som hver fjerde sygemeldte nydansker i gruppen lider af.
Andre forklaringer skal findes i kulturbestemte opfattelser af sygdomme, nedslidning og diagnosticerede sygdomme.
Derudover bruger en mindre gruppe undertiden sygdom som en undvigelsesstrategi i forhold til at undgå aktivering. Det gælder i op mod 15-20 procent af alle tilfælde, vurderer de adspurgte i undersøgelsen.
Nydanskere får sjældent afklaret årsager til sygdom
Undersøgelsen peger på, at kommunerne i langt mindre grad afdækker årsagerne til sygdom hos borgere med indvandrerbaggrund end med dansk baggrund.
Med udgangspunkt i de deltagende kommuner anslås det, at syge kontanthjælpsmodtagere med dansk baggrund næsten fire gange oftere får afdækket deres sygdomsforhold og ressourcer, end det er tilfældet for syge nydanskere.
En tidlig helbredsafklaring giver imidlertid gode resultater. Næsten dobbelt så mange nydanskere, der er blevet helbredsafklaret, kommer i arbejde som ikke-helbredsafklarede nydanskere.
På baggrund af sagsgennemgange vurderes det, at en tidlig og målrettet indsats resulterer i, at mellem 80-100 pct. af kontanthjælpsmodtagerne med kulturbestemte sygdomsoplevelser kommer videre i forløb rettet mod job. Tilsvarende opnår mellem 30-70 pct. af kontanthjælpsmodtagerne med 'ondt i livet' en stigende tilknytning til arbejdsmarkedet.
Tjent ind efter et år
For borgere med undvigerstrategier kommer ligeledes mellem 80-100 pct. videre i aktivering eller selvforsørgelse, viser resultater fra de deltagende kommuner.
En målrettet indsats tjent ind på et år
Undersøgelsen viser samtidig, at der ofte er en økonomisk gevinst at hente for kommunerne, hvis de prioriterer en aktiv indsats for syge ledige med indvandrerbaggrund.
Conni Gripping fra LG Insight, der står bag undersøgelsen, siger:
'Når man gør en ekstra indsats og prioriterer området, så lykkes det. Det viser kommunernes egne erfaringer. En helbredsafklaring kan være en dyr investering i starten, men pengene er ofte allerede tjent ind igen efter et år. Det er en god investering både på det menneskelige plan og for kommunekassen.'
Otte ud af ti nydanskere på kontanthjælp i matchgruppe 4 og 5 står uden for arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Men en tidlig og målrettet indsats giver gode resultater og er en god investering for kommunerne.
Det vurderer de adspurgte sagsbehandlere i undersøgelsen 'Helbred og integration. Erfaringer og anbefalinger fra ti kommuner med indsatser for flygtninge/indvandrere med sygdomsoplevelser', som konsulentfirmaet LG Insight har lavet for Integrationsministeriet.
Undersøgelsen, der udkommer som et idékatalog, skal inspirere kommunerne i indsatsen for ledige nydanskere i matchgruppe 4 og 5.
Undersøgelsen bygger på gennemgang af mere end 250 sager og 120 interviews med sagsbehandlere og læger m.fl. i ti udvalgte kommuner, der gør en særlig indsats over for målgruppen. Det drejer sig om Odense, Greve, Randers, Frederikshavn, Esbjerg, Skive, Aabenraa, Haderslev, Varde og Horsens Kommune.
Mest udbredte årsag til sygdom er 'ondt i livet'
Langt størstedelen af de nydanske sygdomsramte borgere i matchgruppe 4 og 5 er kvinder fra Tyrkiet, Mellemøsten og Afrika i alderen 35-50 år.
Den mest udbredte årsag til sygemelding er 'ondt i livet', som de adspurgte socialrådgivere m. fl. anslår, at op mod 30 procent lider af. Den næstmest udbredte årsag er traumer, som hver fjerde sygemeldte nydansker i gruppen lider af.
Andre forklaringer skal findes i kulturbestemte opfattelser af sygdomme, nedslidning og diagnosticerede sygdomme.
Derudover bruger en mindre gruppe undertiden sygdom som en undvigelsesstrategi i forhold til at undgå aktivering. Det gælder i op mod 15-20 procent af alle tilfælde, vurderer de adspurgte i undersøgelsen.
Nydanskere får sjældent afklaret årsager til sygdom
Undersøgelsen peger på, at kommunerne i langt mindre grad afdækker årsagerne til sygdom hos borgere med indvandrerbaggrund end med dansk baggrund.
Med udgangspunkt i de deltagende kommuner anslås det, at syge kontanthjælpsmodtagere med dansk baggrund næsten fire gange oftere får afdækket deres sygdomsforhold og ressourcer, end det er tilfældet for syge nydanskere.
En tidlig helbredsafklaring giver imidlertid gode resultater. Næsten dobbelt så mange nydanskere, der er blevet helbredsafklaret, kommer i arbejde som ikke-helbredsafklarede nydanskere.
På baggrund af sagsgennemgange vurderes det, at en tidlig og målrettet indsats resulterer i, at mellem 80-100 pct. af kontanthjælpsmodtagerne med kulturbestemte sygdomsoplevelser kommer videre i forløb rettet mod job. Tilsvarende opnår mellem 30-70 pct. af kontanthjælpsmodtagerne med 'ondt i livet' en stigende tilknytning til arbejdsmarkedet.
Tjent ind efter et år
For borgere med undvigerstrategier kommer ligeledes mellem 80-100 pct. videre i aktivering eller selvforsørgelse, viser resultater fra de deltagende kommuner.
En målrettet indsats tjent ind på et år
Undersøgelsen viser samtidig, at der ofte er en økonomisk gevinst at hente for kommunerne, hvis de prioriterer en aktiv indsats for syge ledige med indvandrerbaggrund.
Conni Gripping fra LG Insight, der står bag undersøgelsen, siger:
'Når man gør en ekstra indsats og prioriterer området, så lykkes det. Det viser kommunernes egne erfaringer. En helbredsafklaring kan være en dyr investering i starten, men pengene er ofte allerede tjent ind igen efter et år. Det er en god investering både på det menneskelige plan og for kommunekassen.'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
