SORØ: Hækaffald, grene og brugte juletræer er ikke meget værd for de fleste. Men i Sorø bliver haveaffaldet fremover til den primære energikilde til et nyt, grønt fjernvarmeværk. Det er Sorø Fjernvarme, som hører under AffaldPlus og Dall Energy, der vil bygge det nye biomasseværk i Sorø. Det er unikt, at et varmeværk primært skal køre på haveaffald, skriver TV2 Øst.
Årligt vil 80 pct. af energien komme fra lokalt haveaffald. De sidste 20 pct. vil komme fra anden biomasse som for eksempel køkkenaffald - og hos Dall Energi er man helt tryg ved, at det kan lade sig gøre.
Løsningen er også god for pengepungen hos fjernvarmebrugerne. I 2022 forventer AffaldPlus, at det nye anlæg i gennemsnit vil kunne spare fjernvarmeforbrugerne, der har et standardhus på 130 kvadratmeter, for 3.748 kr. om året. Det svarer til en besparelse på lidt under en fjerdedel af varmeregningen. Have- og parkaffaldet kommer til at levere fjernvarme til 3.200 borgere i Sorø og el svarende til 2.220 borgeres forbrug.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.