AARHUS: Kilometerlange køer i området omkring Superliga-stadion på Ceres Arena i Aarhus har gjort det til en prøvelse at komme til og fra fodboldkampe, koncerter etc. Men nu tyder de første resultater på, at en række intelligente signalanlæg kan halvere rejsetiden væk fra området, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Teknik og Miljø har siden efteråret 2019 opgraderet en del af de eksisterende signalanlæg i området omkring stadion, så de enkelte anlæg nu indgår i et samlet system, som kan styres og justeres centralt. Anlæggene kan desuden selv opfange trafikmønstre og tilpasse sig derefter, og de første resultater tyder på, at systemet i den grad kan forbedre rejsetiderne.
- Vi har ventet spændt på de første resultater, og det viser sig heldigvis, at opgraderingerne har gjort en stor forskel. De har faktisk virket så godt, at rejsetiden ad fx Jyllands Allé mod Marselis Boulevard er mere end halveret i forhold til den normale afvikling, hvilket vi naturligvis kun kan være tilfredse med, siger Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.