
God integration går via arbejdspladser. Og skal indvandrere for alvor hjælpes ind på arbejdsmarkedet, er løsningen ikke kun at se på ydelserne. Der skal også noget andet til, mener man i Beskæftigelsesministeret.
Indvandrernes kompetencer og muligheder for at få job skal styrkes, og det er regeringen meget optaget af, slog beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fast i dag på et samråd i Folketinget.
Regeringen har sammen med de øvrige satspuljepartier blandt andet afsat 35 mio. kr. til en særlig indsats for kvinder med minoritetsbaggrund. Netop blandt kvinder med minoritetsbaggrund er der fortsat en stor gruppe, der er langt fra arbejdsmarkedet på grund af både sociale og helbredsmæssige problemer.
De meste udsatte
- Flere og flere kvinder med minoritetsbaggrund bryder normer og traditioner og kommer ind på arbejdsmarkedet. Nu skal vi også have de mest udsatte med, siger Mette Frederiksen.
De 35 mio. kr. er afsat til en pulje, hvis formål er at støtte initiativer, der kan hjælpe kvinder med minoritetsbaggrund, der er langt fra arbejdsmarkedet, med at få en uddannelse og et arbejde. Arbejdsmarkedsstyrelsen skal administrere puljen.
jos
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.