SJÆLLAND: 'Vi vil skabe vækst.'
Det er den fælles overskrift for de rigtig mange tilbud lige fra den lokale erhvervsservice til Biopro. Med vækstoverblik.dk vil Væksthus Sjælland, regionen og Vækstforum Sjælland give virksomheder i Region Sjælland nu overblik og indsigt.
- Når man tæller tiltagene på erhvervsfremme op, er det ganske forståeligt, hvis man mister overblikket. For der mange. Portalen skal gerne sikre, at så mange som muligt får kendskab til de gode tilbud, der er, udtaler regionsrådsformand Jens Stenbæk (V), som også er formand for Vækstforum Sjælland.
- Vi arbejder årligt med mere end 500 virksomheder, men vores arbejde står aldrig alene. Vi henviser løbende vores kunder til andre aktører og rådgivere. Det vigtigste er, at virksomhederne vokser, fortæller formand for Væksthus Sjælland og borgmester i Holbæk, Søren Kjærsgaard (V).
Vækstoverblik.dk inddeler tilbuddene i seks overordnede kategorier. Forretningsudvikling og iværksætteri, finansiering, internationalt, grøn forretning, Femern og Bygge-Anlæg og viden, uddannelse og forskning.
- Vi har et stærkt system, der står klar til at hjælpe virksomhederne. Lige fra den lokale erhvervsservice til de nye aktiviteter i forbindelse med Femern og bygge-anlægsinvesteringerne, er der virkelig noget at hente, udtaler Søren Kjærsgaard.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.