Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Ny formand for Odenses udsatte

Alice Holm bliver formand for Rådet for Socialt Udsatte
KORT NYT28. DEC 2011 10.31

ODENSE: Alice Holm er tidligere chef for handicap- og psykiatriafdelingen i Odense.

- Alice Holm er kendt som et engageret, arbejdsomt og socialt bevidst menneske. Det blev forudsagt ved hendes afskedsreception, da hun valgte at gå på efterløn, at hun nok snart ville være tilbage i de frivilliges rækker. Jeg er glad for, at det lykkedes mig at få hende til at blive formand for rådet. Hun er både vidende, skarp og ordentlig, siger Peter Rahbæk Juel (S), der er rådmand for social- og arbejdsmarkedsforvaltningen .

Alice Holm er ganske rigtigt kendt for at være en slagkraftig kvinde, der altid har kæmpet de sindslidendes sag - først som sygeplejerske og siden som leder i Odense Kommune. Nu skal hun kæmpe for hele gruppen af socialt udsatte, og det ser hun frem til.

- Jeg er så glad for, at de kan bruge mig. Jeg har arbejdet i kommunen i 14 år, jeg har et indblik i de svages vilkår, og jeg har også nogle holdninger. Dem skal jeg nu bruge i rollen som brugernes talsmand - jeg skal italesætte deres problemer. Før skulle jeg tage mange hensyn som leder - nu kan jeg arbejde mere entydigt for de svage. Det bliver spændende - jeg glæder mig til at give den en skalle sammen med både brugerne, de frivillige og medarbejderne i kommunen, siger hun.

Alice Holm afløser den tidligere formand for rådet Lillian Vaaben, som allerede er fratrådt posten.

Fakta om Rådet for Socialt Udsatte
Det lokale Råd for Socialt Udsatte i Odense består af både brugere og frivillige fra fx Paraplyen, Reden og Kirkens Korshær foruden folk, der arbejder og har arbejdet med socialt udsatte. Det gælder således foruden Alice Holm den tidligere politimester i Odense. Dertil kommer repræsentanter fra interesseorganisationer for socialt udsatte. Rådet søger at påvirke de politiske beslutninger samt sociale indsatser, der vedrører samfundets svageste.

lcl