Nu 17.507 anmeldte corona-arbejdsskader

KORT NYT24. NOV 2022 13.27

Tre offentlige faggrupper mønstrer de højeste antal anmeldte arbejdsskader relateret til covid-19, viser en opgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ifølge Fagbladet Folkeskolen.

1.399 personer, som er ansat under branchekoden “folkeskoler og lignende”, har anmeldt en covid-19-relateret arbejdsskade. Det tal bliver lige knap overgået af ansatte på plejehjem, mens ansatte på hospitaler tager en trist føring med 3.385 oprettede covid-19-arbejdsskadesager.

Til sammenligning er der for alle brancher i hele landet oprettet 17.507 sager.

ka