NORDFYN: Alle partier er enige om Nordfyns budgetaftale for 2022, ligesom de var det de foregående fire år. Retning og grundlag er også det samme i år som sidste år, det første efter udligningsreformen, der lettede lidt på det hele.
Der er løft til ældreområdet tre mio. kr. årligt i budgetåret og hvert af overslagsårene til øget bemanding på plejecentre, men ellers bygger budgetaftalen i nogen grad på udmelding af rammer til de stående udvalg. I 2022 udnytter budgetaftalen servicerammen med en margin på 1,2 mio. kr. til max.
Budgetaftalen skubber et træk på likviditeten foran sig, i 2022 kun 0,4 mio. kr., men i 2023 er det vokset til 8,3 mio kr. for derefter at falde til 5,8 mio. kr. i 2024 og 5,7 mio. kr. i 2025. Et emne der skal adresseres i næste års budgetaftale, fremgår det. Der peges dog også på, at der som budgetreserve i alle årene er afsat 10 mio. kr. årligt, som vil blive liggende i kommunekassen hvis budgettet overholdes.
Aftalepartierne er Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og De Konservative. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i byrådsmøde 30. september.
Se budgetaftalen og tilhørende talmateriale.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.