Europaministeren Nicolai Wammen (S) har fået en søn for tre uger siden. Moderen er Julie Rademacher, tidligere S-folketingsmedlem, skriver Århus Stiftstidende.
Wammens og Rademachers søn kom til verden 9. oktober på Rigshospitalet i København. Han var 52 centimeter lang med en kampvægt på 3606 gram.
Drengen hedder Carl Rademacher Wammen.
Graviditeten var bestemt ikke planlagt, oplyser Wammen til avisen. Han og Julie Rademacher har kendt hinanden i mange år og er venner, men ikke kærester. De to nybagte forældre bor ikke sammen og har ingen planer om at blive en traditionel kernefamilie med far og mor under samme tag.
- Vi er moderne forældre, hvor far og mor ikke bor sammen, men er sammen om at være forældre med et fælles ansvar, siger Nicolai Wammen til Århus Stiftstidende.
- Vi kommer til at skulle dele Carl. Lige nu er han mest sammen med sin mor, men når han bliver lidt ældre, kommer han til at være noget af tiden hos mig, siger han.
terp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.