Med i alt 50 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden kan den naturvidenskabelige dannelse inden for en lang række institutioner se frem til et markant løft. Det er nemlig et stort ønske fra flere sider, at de såkaldte stem-fag, Science, Technology, Engineering og Mathematics. Og de skal ind under huden hos børn og unge så tidligt som muligt, så mange af de 50 mio. kr. er i denne omgang gået til projekter i både dagtilbud og indskoling. Samtidig er fire nye ansøgningsrunder klar i 2020.
I kommunalt regi er der blandt andet støtte til konkrete projekter som en teknologisk byggelegeplads i Ry, en skolefarm med spiselige insekter og en ørejse for børnehavebørn på Endelave.
Der er også mere overordnede projekter i pipelinen. Blandt andet skal der mere fokus på natur, science og udeliv under pædagoguddannelsen på VIA University College, og Guldborgsund Kommune får 2,2 mio. kr. til et treårigt projekt om kompetenceudvikling af det pædagogiske personale inden for sciencepædagogik i dagtilbud.
Flere museer og projekter på universiteter tildeles også støtte. Fx skal Den Blå Planet have en særudstilling om havet for længe siden, hvor fortidens havkæmper laves i 1:1 modeller, og HCØ-projektet skal sætte spot på 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.
Læs mere om alle 17 projekter og de kommende fire ansøgningsrunder hos Novo Nordisk Fonden.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.