Når loven forhindrer de gode klimaløsninger

Af Knud Abildtrup

KØBENHAVN: Ikke mindre end 150 mm regn på to-tre timer i København 2. juli 2011. For 5 mia. kr. forsikringsskader, for en halv mia. kr. kommunale skader. Ikke bare gener, men deciderede farlige situationer på grund af oversvømmelser og manglende beredskab.

Det var den sigende baggrund for områdechef Lykke Leonardsen fra Park og Natur i Københavns Kommune, der på KL's Skybrudskonference gjorde rede for barrierer i den nuværende lovgivning for de bedste og mest hensigtsmæssige klimaløsninger.

Når søvand og regnvand blandes sammen
En større kvarteromdannelse i Sct. Kjelds Kvarter på Østerbro med 80 pct. befæstede arealer skal have frakoblet 30 pct. af regnvandet fra kloakken med bl.a. ændring af vejprofiler og nye rendestensforløb.

- Det bør være en opgave for forsyningsselskaberne, men de må ikke bruge takstmidler på det, som reglerne er i dag.

Det samme gælder, hvis flere beboere i fællesskab kunne lave vandafledning fra flere bygninger på et privat grundstykke. Det kan heller ikke lade sig gøre med offentlig medfinansiering efter principperne om, at det offentlige ikke kan investere i private projekter.

Et meget synligt og konkret problem var i juli opsamlet regnvand i stor stil på Lyngbyvej, og en fremtidig løsning på det problem - en rørledning fra Emdrup Sø til Øresund - giver også knas med lovgivningen: Det er heller ikke muligt for forsyningsselskaberne at investere i, fordi det betragtes som søvand - og det var aldrig hensigten med forsyniungsselskabernes takstfinansierede opgaver - selv om der i virkeligheden jo er tale om regnvand.

Mange møder med Naturstyrelsen
Et anden københavnsk naturprojekt, der kolliderer med den nuværende lovgivning opleves ved Harrestrup Å, hvor der skal naturgenoprettes en længere åstrækning. Her ville kommunen gerne have forsyningsselskabet med, så projektet i samme omgang kunne aftage mere regnvand. Mange møder i efteråret med folk fra Naturstyrelsen har ikke bragt sagen videre. Der er behov for justering af de gældende regler.

Leonardsen kunne endelig godt tænke sig, at det for en kommune kunne blive muligt at pålægge grundejere at vælge løsninger, der frakobler regnvand. I dag må man udelukkende ty til råd og vejledning.

Alt i alt slog områdechefen til lyd for et grundigt servicetjek, for at bevare kommunerne som myndighed for klimatilpasningen, men også i højere grad at satse på regional koordinering. Og endelig ikke blot tænke på at løse problemer, men også i muligheder - gerne af den fleksible slags.