
Af Knud Abildtrup
JAMMERBUGT: Jammerbugt er en af landets store sommerhuskommuner - og borgmester Mogens Gade (V) har en særlig bekymring for kommunens indbyggertal - nu efter efterlønsreformen er blevet vedtaget:
- Tilbagetrækningsalderen øges jo i forbindelse med efterlønsreformen, og det betyder jo, at folk først senere må helårsbebo sommer-/fritidshuse, siger Gade til dknyt.
- Derfor har jeg det forslag, at man fastholder, at folk på 60 - eller hvor gamle de skal være nu - har ret til at bebo deres sommer-/fritidshus på de betingelser, der nu er i disse områder. I er retten til stede, når man har ejet i otte år - hvorfor otte - kunne det ikke lige så godt være fem eller tre?
Ingen grund til ændring
- Når sagen er aktuel for os, er det jo fordi, det er så vigtigt for kommuner at fastholde indbyggertallet - efterlønsreformen er et utilsigtet angreb på Jammerbugt Kommunes muligheder for at fastholde indbyggertallet.
Flemming Møller Mortensen (S), nordjysk medlem af Folketingets miljøudvalg, ser dog ingen grund til at ændre på de regler:.
- Tanken med at lempe sommerhusreglerne var i sin tid, at når man forlod arbejdsmarkedet, kunne man på visse vilkår flytte ind i sit sommerhus. Nu skal danskerne arbejde længere, og så følger det deraf, at man også først senere i livsforløbet kan bo fast i sit sommerhus. Det ser jeg umiddelbart ingen grund til at lave om på, siger han til Nordjyske.
Folketællingerne i oktober i de seneste fire år i Jammerbugt løb op i:
39037, 38971, 38741 og 38645 - atså en jævn tilbagegang.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.