Minister vil lave elefantstore ændringer i folkeskolen en bid ad gangen
En ny evalueringsrapport slår fast, at folkeskolen ikke har indfriet de mål, der er sat for elevernes faglige udvikling og trivsel i forbindelse med folkeskolereformen.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) samler samtidig alle skoleområdets parter i et nyt forum, der skal finde løsninger på problemerne.
Pernille Rosenkrantz-Theil - hvad siger rapporten om folkeskolen og de mål, der er sat?
- Helt overordnet må vi sige, at der er en del af de mål, der er sat op, der ikke er leveret på. Der er for mange elever, der fortsat ikke får det med sig i bagagen i forhold til at kunne læse og regne, som de skal bruge for at kunne klare sig.
- Derfor bliver vi nødt til sammen - lærere, ledere, politikere både i kommuner og i stat, forældre og skoleelever - at sætte os ned og fordomsfrit se på, hvordan vi griber det an. Fordi målsætningerne var gode nok, men de redskaber, der er taget op af redskabskassen, har jo simpelthen ikke virket.
Du er ude i en kronik i Berlingske sammen med blandt andet organisationer for lærere, forældre og elever og slå fast, at der ikke er brug for en ny reform af folkeskolen. Hvordan hænger det sammen med rapportens resultater?
- Vi har et stort ønske om at justere på de ting, der ikke fungerer, stille og roligt. Det skal ske i respekt for hinanden, og uden at vi kaster alt op i luften i hele folkeskolen med en kæmpe, ny reform.
"Elefanter spises bedst i bidder"
Du har før sagt, at der er brug for ændringer af folkeskolen i "elefantstørrelse". Hvad mente du så egentlig med det?
- Jeg mente, at vi skal lave ændringer i elefantstørrelse, men at elefanter spises bedst i bidder. Vi er nødt til at tage tingene stille og roligt - et skridt ad gangen.
Hvad er det for et arbejde, I nu sætter i gang?
- Alle folkeskolens parter skal gennemgå alle emner, hvor der er problemer i folkeskolen et for et og løse dem i samarbejdsånd i stedet for med store reformer, hvor alt bliver kastet op i luften, og med store politiske slagsmål.
Hvilke emner ser du et behov for at tage fat på først?
- Der et par emner. Selv om alle meninger kan have været gode bag inklusionsloven, da man lavede den, så er der stadig store udfordringer. Der er for mange børn, der ikke får den specialundervisning og støtte, de har behov for.
- Og så er der for mange drenge, der keder sig i skolen. De mister skolemotivation, og det sætter sig i deres faglige resultater. Det glæder jeg mig rigtig meget til at snakke med folkeskolens parter om, hvordan vi griber an.
Pernille Rosenkrantz-Theil kan ikke sige, hvornår der konkret skal komme noget ud af det nye samarbejde, men forventer løbende og drypvise resultater.
Ritzau
