Miljøminister Karen Ellemann (V) og Naturstyrelsen udsætter nu træfældningen i Østerild Klitplantage, indtil Vestre Landsret sidst på måneden har afgjort, om lokale lodsejere har ret til at føre en sag mod ministeriet om det planlagte og omstridte testcenter for store vindmøller, skriver Jyllands-Posten.
De lokale lodsejere har via Landsforeningen for Bedre Miljø stævnet Miljøministeriet med udgangspunkt i habitatdirektivet fra EU, fordi man mener, at ministeriet ikke har foretaget de nødvendige forundersøgelser af anlæggets konsekvenser for naturen.
For blot halvanden måned bad miljøordførerne fra Dansk Folkeparti og Venstre vente på rettens afgørelse. Det afviste ministeren dengang. Derfor kommer de nye meldinger bag på Venstres Eyvind Vesselbo, mens DF's Jørn Dohrmann kalder det for en sik-sak-kurs.
- Men det er da godt, at man ikke når at fælde flere træer, hvis nu landsretten beslutter, at lodsejernes stævning får opsættende virkning, siger han.
Ud over landsretten afventer man også, hvorvidt EU-Domstolen rejser en lignende sag mod den danske regering.
terp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.