Niels Kristian Kirketerp er rystet over at Morsø Kommune nu tilsyneladende har fundet en smut vej ud af den nordjyske region. Han frygter at andre kommuner nu også vil overveje at rykke væk fra Nordjylland. Ifølge Nordjyllands Radio overvejer han at sende en opfordring til Lars Løkke Rasmussen om at slå fast, at region Nordjylland ikke må blive mindre.
Med kun omkring 600.000 indbyggere er den nordjyske region i forvejen omkring halvt så stor som de to øvrige regioner i Jylland. Det har skabt frygt for bæredygtigheden i det nordjyske sygehusvæsen. Professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, mener således at Viborg Amt skulle have været med i den nordjyske region.
Folketingsmedlem Arne Toft (S), tidligere borgmester i Arden, mener at inddelingen i yderste konsekvens kan true Ålborg Sygehus' status som universitetshospital, fordi patientgrundlaget bliver for lille.
I et svar til Arne Toft har Lars Løkke Rasmussen tidligere afvist kritikken. han peger på, at regionen bliver større end amtet er i dag.
Ingen vil flytte den anden vej
Et håb om at andre kommuner vil flytte fra den midtjyske til den nordjyske region, er blandt andet fremsat af Bent Bøgsted, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti. Han tror at Holstebro og Skive kommuner vil vælge Nordjylland for at bevare deres sygehuse, som risikerer at drukne blandt de store sygehuse i Region Midtjylland.
Men det afviser blandt andet borgmester i Skive, Per Jeppesen (S).
- Geografisk, historisk og kulturelt hører vi mere til den midtjyske del af Jylland, end vi hører til Nordjylland, har Per Jeppsesen udtalt til Radio Midt & Vest. Heller ikke kommunerne i nordvestjylland er interesserede.
- Jeg siger tak for for tilbuddet, men en nordjysk region har ingen interesse for os, og det tror jeg heller, at den har for nogle af de andre kommuner i nord-vest-samarbejdet, siger borgmester Jørgen Nørby fra Lemvig Kommune.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.