AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Minister må forklare manglende forebyggelse

SF hiver sundhedsminister i samråd om manglende forebyggelse
5. FEB 2010 10.13

FOLKETINGET: 20.000 danskere dør hvert år af sygdomme, der kunne have været forebygget som for eksempel rygerlunger og diabetes.

Det har fået SF's sundhedsordfører Karl H. Bornhøft til indkalde sundhedsminister Jacob Axel Nielsen i åbent samråd.

- Det er på tide, at ministeren bliver draget til ansvar for folkesundheden i dette land, og får erstattet alle de luftige hensigtserklæringer med konkret handling, siger Bornhøft:

- Forebyggelseskommissionens arbejde er stort set ikke blevet brugt til noget på trods af regeringens mange løfter om opprioritering af sundhedsfremme og forebyggelse. Det er helt uacceptabelt taget i betragtning, at danskernes middellevetid ligger i bund på den europæiske rangliste.

- Ministeren og regeringen har tidligere lovet os nationale mål for folkesundheden - men de er her, to år efter løftet i kvalitetsreformen, fuldstændig fraværende. Det eneste mål, regeringen har sat, er at Danmark, indenfor de næste 10 år, skal være i top ti i Europa hvad angår levealder - og det er helt uopnåeligt med den nuværende ufatteligt ringe forebyggelsesindsats, siger Karl H. Bornhøft.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/minister-maa-forklare-manglende-forebyggelse

GDPR
Minister må forklare manglende forebyggelse