Voldsramte børn skal sikres en tryg hverdag. 10 kommuner er med i 14 projekter, som skal give forbedret støtte og behandling til voldsramte børn
Velfærdsminister Karen Jespersen og satspujlepartierne har afsat 52 mio. kr. til projekter for voldsramte børn.
Pengene skal bruges til at forbedre og sikre opsporingen af børn, der har været udsat for vold, og styrke kommunernes og krisecentrenes støtte og behandling til børn og mødre i voldsramte familier. Pengene bruges til 14 projekter i et samarbejde mellem kommuner, krisecentre og Servicestyrelsen.
- Der er alt for mange tilfælde af vold og krænkelser mod mindreårige. Vold mod børn er simpelthen noget af det værste og kan have følger for ofrene resten af deres liv. Derfor vil vi styrke kommunernes og krisecentrenes muligheder for at identificere børnene og derefter hjælpe dem, siger velfærdsminister Karen Jespersen.
Hvert år berøres et stort antal børn direkte eller indirekte af vold i familien. Et skøn fra Statens Institut for Folkesundhed er, at mindst 22.000 børn lever i voldelige familier. Følgerne af at leve med vold under opvæksten er en konstant angst for ny vold, som tapper barnet for kræfter og energi og påvirker evnen til at koncentrere og udfolde sig. Børnene har også lært at løse konflikter ved at slå, det giver dem ofte problemer med kammeraterne.
Voldsramte børn har også en øget risiko for lidelser af varig karakter. De psykiske eftervirkninger er blandt andet lavt selvværd, depressioner, søvnløshed og svigtende koncentration. Hos små børn ses ofte fysiske skader såsom hjerneskader og brud. Ny forskning peger på, at børn fra voldelige familier har en tendens til selv at blive ofre eller voldelige i et parforhold. Der er derfor gode grunde til at styrke både den forebyggende indsats og behandling af voldsramte børn og deres familier.
Pengene skal bruges til at forbedre og sikre opsporingen af børn, der har været udsat for vold, og styrke kommunernes og krisecentrenes støtte og behandling til børn og mødre i voldsramte familier. Pengene bruges til 14 projekter i et samarbejde mellem kommuner, krisecentre og Servicestyrelsen.
- Der er alt for mange tilfælde af vold og krænkelser mod mindreårige. Vold mod børn er simpelthen noget af det værste og kan have følger for ofrene resten af deres liv. Derfor vil vi styrke kommunernes og krisecentrenes muligheder for at identificere børnene og derefter hjælpe dem, siger velfærdsminister Karen Jespersen.
Hvert år berøres et stort antal børn direkte eller indirekte af vold i familien. Et skøn fra Statens Institut for Folkesundhed er, at mindst 22.000 børn lever i voldelige familier. Følgerne af at leve med vold under opvæksten er en konstant angst for ny vold, som tapper barnet for kræfter og energi og påvirker evnen til at koncentrere og udfolde sig. Børnene har også lært at løse konflikter ved at slå, det giver dem ofte problemer med kammeraterne.
Voldsramte børn har også en øget risiko for lidelser af varig karakter. De psykiske eftervirkninger er blandt andet lavt selvværd, depressioner, søvnløshed og svigtende koncentration. Hos små børn ses ofte fysiske skader såsom hjerneskader og brud. Ny forskning peger på, at børn fra voldelige familier har en tendens til selv at blive ofre eller voldelige i et parforhold. Der er derfor gode grunde til at styrke både den forebyggende indsats og behandling af voldsramte børn og deres familier.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
