dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Miriam Dalsgaard, Polfoto.

Mette Touborg skifter til embedsmand i København

SF mister sin eneste borgmesterpost, når Mette Touborg skifter Lejre ud med Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune

LEJRE / KØBENHAVN: Lejres borgmester Mette Touborg (SF) stopper på posten for at blive administrerende direktør i Kultur- og Fritidsforvaltningen i København,  oplyser Københavns Kommune.

Mette Touborg er en af SF's allermest markante profiler og indehaver af partiets eneste borgmesterpost. Ved KV13 fik hun tæt på hver tredje afgivne stemme i Lejre Kommune.

Nu stopper Mette Touborg i politik for at blive administrerende direktør i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Her kommer hun til at arbejde tæt sammen med kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF), der ikke er i tvivl om, at hun er den rette til jobbet.

- Mette Touborg har mange års erfaring fra den kommunale verden. Hun har i den grad vist, at hun kan sit kram, har stor politisk indsigt og forstår at lede, siger han.

Afløser Haurum
Mette Touborg trækker sig fra alle sine politiske hverv. Hun har blandt andet repræsenteret SF i bestyrelsen for KL. Hun kalder direktørjobbet en 'enestående mulighed'.

- Kulturen, fritidslivet og borgerservice i København er inde i en spændende tid, hvor nye tiltag skal implementeres. Det er en ledelsesopgave, jeg glæder mig meget til at stå i spidsen for, siger hun.

Mette Touborg afløser Carsten Haurum, der efter 14 år har valgt at blive partner i et privat rådgivningsfirma. Hun tiltræder som administrerende direktør den 1. november.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/mette-touborg-skifter-til-embedsmand-i-kobenhavn

GDPR