Med en uge tilbage af valgkampen foreslår regeringen at hæve lønnen for en del af de offentlige ansatte, der står for pleje af borgerne. Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) har forslaget intet at gøre med, at der er valgkamp frem mod 1. november, hvor vælgerne skal til stemmeurnerne.

- Nogen vil givet allerede nu tænke, at vi kun siger det, fordi der er mindre end en uge til, valget skal afholdes. Det gør vi ikke. Lad mig minde om sidste gang, vi stod her for fire år siden. Dengang foreslog vi det, der i folkemunde hedder Arne-pensionen, siger Mette Frederiksen på Plejecenter Sølund i København.

Regeringen vil afsætte tre milliarder kroner om året fra 2030 til bedre løn- og arbejdsvilkår i den offentlige sektor. Et stadig ukendt beløb skal bruges i årene 2024-2029.

Det skyldes, at det er svært at skaffe og fastholde eksempelvis sygeplejersker og sosu-ansatte. Men regeringen vil ikke afsløre, hvem den synes skal omfattes af ordningen.

Regneeksempel: 2.000 mere om måneden

I stedet fremlægges der syv principper for, hvordan ordningen skal skrues sammen i en trepartsaftale med arbejdsgivere og arbejdstagere. Dermed får vælgerne inden folketingsvalget altså ikke svar på, hvem der skal have gavn af de forbedrede arbejdsvilkår.

Problemet med at skaffe og fastholde personale har været kendt i årevis, og siden regeringen trådte til for tre år siden, er kritikken eskaleret. For et år siden strejkede sygeplejerskerne i ti uger for at få bedre vilkår. Dengang greb Folketinget ind og stoppede strejken med en hastelov.

På det tidspunkt afviste Socialdemokratiet at hæve lønnen, og i dag lyder argumentet, at den slags ikke skal ske i forbindelse med en konflikt. Både organisationer og politiske modstandere har fremhævet, at det går imod den danske model, når politikere blander sig i lønvilkår.

Socialdemokratiet står bag et regneeksempel, partiet har udarbejdet på baggrund af tal fra Finansministeriet. Eksemplet viser, at hvis man bruger 2,5 milliarder kroner på at hæve lønnen for 235.000 offentligt ansatte, vil det kunne give en månedlig lønstigning på cirka 2.000 kroner.

Sygeplejerskerne kræver dog fortsat en lønstigning på 5.000 kroner.

Syv principper

Socialdemokratiets syv principper for udmøntning:

* Skal bidrage til at løse rekrutteringsudfordringerne. Udmøntningen skal bidrage væsentligt til at løse de rekrutteringsudfordringer, som velfærdssamfundet står overfor nu og i årene, der kommer.

* Skal sikre mere lige aflønning. Udmøntningen skal nedbringe forskellen på, hvordan medarbejdergrupper med samme type uddannelse og opgaver aflønnes.

* Skal målrettes stillinger med borgernære opgaver. Udmøntningen skal afspejle, at stillinger med borgernært arbejde har en afgørende værdi for velfærdssamfundet.

* Skal bidrage til, at flere arbejder på fuld tid. Udmøntningen skal bidrage til, at flere medarbejdere i velfærden vælger at arbejde fuld tid frem for deltid.

* Skal bidrage til, at der bruges færre vikarer. Udmøntningen skal bidrage til, at det bliver mere attraktivt at være fastansat frem for løst tilknyttet gennem eksempelvis vikarbureauer.

* Skal baseres på solidt fagligt grundlag. Trepartsaftalen skal i videst muligt omfang baseres på Lønstrukturkomitéens arbejde. Analysegrundlaget skal sikre, at udmøntningen sker på et objektivt og sagligt grundlag.

* Skal indføres økonomisk ansvarligt. Danmark lever af eksport. Derfor skal de konkurrenceudsatte private erhverv fortsat sætte rammen for lønudviklingen i samfundet. Der er den højeste inflation i årtier. Derfor skal forslaget være fuldt finansieret og indfases gradvist frem mod 2030.

Kilde: Socialdemokratiet.

/ritzau/

Mette Frederiksen: Udspil om mere løn skyldes ikke valgkamp