Børn med funktionsnedsættelser kommer i dag enten i specialbørnehave eller i en integreret gruppe i almindelige børnehaver efter § 32 i Serviceloven. Dagtilbuddene anvender en mængde pædagogiske metoder og tests. Men der er ikke enighed om, hvilke der skal bruges, og det gør det svært at få et samlet overblik over viden på området. Det viser ny kortlægning fra SFI.
Der er i dag mellem 150 og 180 institutioner med særlige dagtilbud, og mellem 2000 og 3000 børn med større eller mindre handicap går i disse.
De fordeler sig på specialbørnehaver og på integrerede grupper i almindelige børnehaver. Specialbørnehaver har langt de fleste børn med autisme og med vidtgående fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Børnene i integrerede grupper i almindelige børnehaver er især børn med ADHD og adfærdsvanskeligheder.
Det viser den første kortlægning af området, efter kommunerne med kommunalreformen i 2007 overtog ansvaret for området.
Mangfoldighed af metoder og test
Både i specialbørnehaverne og i de integrerede grupper bliver der brugt et meget stort antal metoder. Indsatsen dokumenteres også gennem en række forskellige test, men der er ikke enighed om, hvilke der skal bruges, og det gør det svært at sammenligne resultater. Mangfoldigheden af metoder og test er måske en af grundene til, at der er meget lidt samlet viden om feltet.
Integrerede grupper ofte god normering
Overordnet er der flere ansatte pr. barn i specialbørnehaverne end i de integrerede grupper, men der findes en del integrerede grupper med flere ansatte pr. barn end i mange specialbørnehaver. Både specialbørnehaverne og de integrerede grupper har en vigtig funktion som lokale videnscentre, men det ser ud til, at specialbørnehaverne indtil videre har været bedst til at løfte denne opgave.
Samarbejde med forældrene
Forældrene til børn med funktionsnedsættelser har ifølge undersøgelsen en meget høj grad af tiltro til det særlige dagtilbud, som deres barn benytter. Det kan skyldes, at de særlige dagtilbud samarbejder meget med forældrene om fx handleplaner for barnet og ved at holde møde med forældrene flere gange om året.
Det betyder, at 80 procent af forældrene mener, at der er en plan for deres barns fremtid, som de er trygge ved. Personalet mener også i langt de fleste tilfælde, at de kan imødekomme børnenes behov.
Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Indenrigs- og Socialministeriet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
