Der er stor forskel mellem kommunerne på, hvor mange børn, der anbringes ved familie og nære venner af familien
Gennemsnitlig 5 pct. af alle de børn i Danmark, der er anbragt uden for hjemmet, er anbragt hos slægtninge eller nære venner af familien. Tallet dækker dog over store forskelle kommunerne imellem. Mens nogle kommuner har 43 pct. slægtsanbragte børn, har andre slet ingen.
Slægtsanbringelser er mindre udbredt i Danmark, end i de lande vi normalt sammenligner os med. Det viser en ny rapport fra Socialforskningsinstituttet, der bl.a. har haft til formål at få belyst omfanget af slægtsanbringelser i Danmark. Rapporten er en pilotundersøgelse, og er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført blandt sagsbehandlere i knap 100 kommuner.
Et andet væsentligt resultat er, at sagsbehandlerne vurderer, at de slægtsanbragte børn generelt klarer sig bedre udviklingsmæssigt end andre anbragte børn. De vurderer også, at de slægtsanbragte børn oftere bevarer kontakten til deres forældre. Men slægtsanbragte børn er som udgangspunkt også mindre tungt belastede end andre anbragte børn.
- Vores undersøgelse tyder på, at grunden til, at slægtsanbragte børn klarer sig relativt bedre, skal ses i sammenhæng med, at de har mindre alvorlige problemer end andre anbragte børn. Generelt ved vi dog for lidt om slægtsanbringelser i Danmark. Det er et stærkt underbelyst emne, hvilket nok også er en del af forklaringen på den store forskel i kommunernes brug af slægtsanbringelser?, siger cand.scient.pol. Andreas Lindemann.
Den største forskel i brugen af slægtsanbringelser findes blandt de små kommuner. De små kommuner (med under 10.000 indbyggere) anvender dog i gennemsnit slægtsanbringelser dobbelt så hyppigt som mellemstore og store kommuner. cgt/
Slægtsanbringelser er mindre udbredt i Danmark, end i de lande vi normalt sammenligner os med. Det viser en ny rapport fra Socialforskningsinstituttet, der bl.a. har haft til formål at få belyst omfanget af slægtsanbringelser i Danmark. Rapporten er en pilotundersøgelse, og er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført blandt sagsbehandlere i knap 100 kommuner.
Et andet væsentligt resultat er, at sagsbehandlerne vurderer, at de slægtsanbragte børn generelt klarer sig bedre udviklingsmæssigt end andre anbragte børn. De vurderer også, at de slægtsanbragte børn oftere bevarer kontakten til deres forældre. Men slægtsanbragte børn er som udgangspunkt også mindre tungt belastede end andre anbragte børn.
- Vores undersøgelse tyder på, at grunden til, at slægtsanbragte børn klarer sig relativt bedre, skal ses i sammenhæng med, at de har mindre alvorlige problemer end andre anbragte børn. Generelt ved vi dog for lidt om slægtsanbringelser i Danmark. Det er et stærkt underbelyst emne, hvilket nok også er en del af forklaringen på den store forskel i kommunernes brug af slægtsanbringelser?, siger cand.scient.pol. Andreas Lindemann.
Den største forskel i brugen af slægtsanbringelser findes blandt de små kommuner. De små kommuner (med under 10.000 indbyggere) anvender dog i gennemsnit slægtsanbringelser dobbelt så hyppigt som mellemstore og store kommuner. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
